Arkiv

Arkiv for kategorien ‘Uge 07’

Bluetooth og WPF

13 februar, 2009

I dag snakkede vi noget omkring, hvordan vi vil lave et debug og konfigurationstool til Diys. Vi har lånt et GridConnect Firefly sæt af IHA, som vi regne med at skulle bruge. Så vi har en trådløs forbindelse til Diys. Da det nok ville være skidt at have et kablet interface, når vi skal køre rundt. Det havde vi i hvert fald erfaring med, i forbindelse med den Lego SegWay vi lavede i efteråret 08. Der havde vi gode erfaringer med at lave et bluetooth interface, hvor man kunne tweake PID controllen, samt få streamet data ud af SegWay’en.

Så idag fik vi hul mellem STK500 kit’et og en PC via BT, samt kiggede lidt på grafikken på PC siden. Vi vil benytte C#.net 3.5 SP1 og WPF. Vha. Microsoft Expression Blend 2, fik vi ret hurtigt konstrueret en user control, som kan plotte data i et xy-plot. Den er ikke helt færdig, men godt på vej.

Mandag skal vi have sendt vores bestilling af div. komponenter afsted, og ellers forsætte hvor vi slap idag.

Log, Uge 07

Splitter kørestolen ad

11 februar, 2009

Så kom dagen, hvor kørestolen skulle skilles ad. For at vi kan komme videre, med at lave tegninger til konstruktionen, bliver vi nød til at have nogle præcise dimensioner på de forskellige dele fra kørestolen. Så derfor skiller vi den ad. Det gik meget smertefrit med at skille den ad. Vi pillede bremserne af motorerne, da de ikke skal bruges og derfor bare fylder.

Motorerne er konstrueret så der er mulighed for at overtryk i gearing kan komme ud. Men det betyder så også at, hvis vi vender motorene 180º rundt, så det bliver muligt at lave en konstruktion, hvor pladen man står på, er omkring hjulaksen. Dette giver dog et problem, olien løber ud af gearingen! Så der skal laves en studs/snorkel.

Log, Uge 07

Sidste målinger af dræn + budget og komponentliste

10 februar, 2009

For at være helt sikre på vores batterivallg, lavede vi nogle nye målinger af drænet på den eksisterende kørestol. Dette gjorde vi ved, igen at bruge en shunt. Der sad en på kørestolen, for at belaste den med lidt vægt, og derefter køre frem og tilbage på IHA’s gange. Vi målte dræn ved alm. ligeud kørsel, dræn ved acceleration og dræn ved acceleration op ad stigning. Efter disse målinger har vi endelig kunnet ligge os fast  på batterier. Vi har valgt 4 x 12V 10Ah NiMH batteripakker. Dvs. vi vil lave 2 banker i serie med 2 batterier i hver.

Derudover har vi lagt os fast på en masse andre komponenter, og lavet en komponentliste/budget. Dette kan ses her

http://spreadsheets.google.com/ccc?key=pUBJrv8hQn6JuNa7uhI9BZw

I morgen skal vi have lavet bestillingen af komponenterne. Og derefter går vi i gang med at tegne konstruktionen.

 

 

Log, Uge 07

Batteri valg…

9 februar, 2009

Vi har brugt det meste af dagen på at finde en god batteriløsning. Vi er pt meget varm på 4 x 12v 10AH batteripakker, disse vil så efter at de er sat korrekt sammen kunne yde optil 80-100 ampere i max strømdræn. og have 20 A/h. 

Imorgen vil vi lave yderligere testmålninger af motorenes strømdræn ved normal kørsel, samt teste drænet ved hurtigt retningsskift, ud fra disse tests vil vi kunne fastlåse os på et endeligt batterivalg.

Log, Uge 07